GOG Svendborg | GOG Håndbold

31.10.2006

Pearl van der Wissel forlænger kontrakt 

 

GOG Svendborg TGI har i dag forlænget yderlig tre år med sin eftertragtede og nyopererede playmaker Pearl Van der Wissel.

Jan Pytlick glæder sig over forlængelsen, og siger: ”Pearl er en væsentlig brik i vores fremtidige satsning. Hun en super god spiller, som endda kan udvikles til at blive endnu bedre og vil helt sikkert afgøre mange kampe i fremtiden.”  

Om forlængelsen siger Pearl: ”Jeg trives rigtigt godt i GOG og er glad for sammenholdet med de andre spillere. Det er især muligheden for at arbejde sammen med Jan Pytlick og Flemming Larsen om min udvikling som håndboldspiller der trækker. Jeg tror på, at klubben igen vil udvikle sig til at være blandt de bedste i Danmark i løbet af 1 år eller 2.”

Om sin nyligt overståede operation oplyser Pearl at alting indtil videre går planmæssigt og at hun ikke længere har smerter i sit knæ.